Historien om internettet: Fra start til nu

De første forbindelser: fra ARPANET til World Wide Web

Internettets historie starter ikke med Google eller Facebook, men med forskning og forsvar i 1960’erne. På det tidspunkt arbejdede amerikanske myndigheder på en måde at forbinde computere, så information kunne deles hurtigt – selv under en krise.

ARPANET: det første netværk

I 1969 blev det første praktiske netværk – ARPANET – oprettet af det amerikanske forsvarsministerium. Det forbandt fire universiteter og gjorde det muligt at sende data mellem dem. Målet var at skabe et robust kommunikationssystem, der kunne modstå afbrydelser og nedbrud.

Det var her idéen om “pakkeformidling” blev testet – altså at data opdeles i små pakker, som sendes enkeltvis og samles igen hos modtageren. Det er stadig grundlaget for, hvordan internettet fungerer i dag.

Fra netværk til netværk

I 1970’erne voksede antallet af netværk. Der var dog ét problem: de kunne ikke tale sammen. Det ændrede sig i 1983, hvor man standardiserede protokollen TCP/IP, som gjorde det muligt at forbinde mange forskellige systemer i ét samlet netværk – dét, vi i dag kalder internettet.

E-mail og de første tjenester

E-mail blev opfundet tidligt i 1970’erne og blev hurtigt en af de mest populære funktioner. Det gjorde internettet personligt – og relevant for mange flere brugere end blot forskere og teknikere. Senere kom services som nyhedsgrupper, bulletin boards og filoverførsler (FTP).

World Wide Web: det store gennembrud

I 1989 præsenterede den britiske forsker Tim Berners-Lee idéen om World Wide Web – et system af hypertekst, som kunne vises i en browser og forbinde dokumenter med hinanden gennem links. Det var først i 1991, at det blev offentligt tilgængeligt.

Herfra gik det stærkt. Webben gjorde internettet tilgængeligt og brugervenligt for almindelige mennesker. Den første browser, Mosaic, blev lanceret i 1993 og satte gang i en eksplosiv vækst i brugen af nettet.

Opsummering af de tidlige milepæle:

• 1969: ARPANET bliver etableret som det første netværk.
• 1971: Den første e-mail sendes.
• 1983: TCP/IP bliver standard, og nettet begynder at vokse globalt.
• 1989: World Wide Web bliver foreslået.
• 1991: Webben bliver offentlig – internettet bliver tilgængeligt.
• 1993: Mosaic-browseren udkommer og starter internetrevolutionen.

De første årtier handlede om infrastruktur og opbygning. Det, der begyndte som et forskningsprojekt, blev hurtigt et globalt system, der forandrede verden – længe før nogen forstod, hvor stort det ville blive.

Udvikling og udbredelse: internettets vej ind i hverdagen

Fra midten af 1990’erne begyndte internettet at finde vej ind i folks hjem. Det var ikke længere forbeholdt forskere og nørder. Med fremkomsten af hjemmesider, e-mail, søgemaskiner og senere e-handel begyndte nettet at ændre hverdagen for millioner.

Internettet bliver kommercielt

Oprindeligt var internettet et ikke-kommercielt projekt. Det ændrede sig i starten af 90’erne, hvor private virksomheder begyndte at se potentialet i den nye teknologi. Der opstod en bølge af nye webtjenester og firmaer – mange med idéer, der lå langt foran tiden.

Amazon (1994), Yahoo (1994), og eBay (1995) blev blandt de første store kommercielle aktører, som viste, at nettet kunne bruges til både handel og information. Det førte til en periode med enorm vækst – og senere et dramatisk fald, da dotcom-boblen brast i 2000.

Søgemaskiner og adgang til viden

Det eksploderende antal hjemmesider skabte behov for at kunne finde rundt. Derfor blev søgemaskiner en nødvendighed. Tidlige forsøg som AltaVista og Lycos blev hurtigt overhalet af Google (1998), som med sin enkle brugerflade og effektive algoritme satte en ny standard for informationssøgning.

Google gjorde det muligt at finde svar på næsten hvad som helst – hurtigt og præcist. Det ændrede, hvordan vi lærer, arbejder og tænker.

Internettet i hjemmet

I Danmark og resten af Europa kom internettet for alvor ind i hjemmene med dial-up-forbindelser i slut-90’erne. Forbindelsen var langsom, larmende og kostede penge pr. minut. Men den gav adgang til en ny verden – af information, underholdning og kontakt til omverdenen.

Siden kom bredbånd, Wi-Fi og mobil internet, og dermed blev nettet både hurtigere og mere tilgængeligt. Det blev en fast del af hverdagen.

De sociale platformes gennembrud

I starten af 2000’erne begyndte sociale netværk at dominere. Først med MySpace, senere Facebook (2004), YouTube (2005), Twitter (2006) og mange flere. Det ændrede internettet fra et sted, hvor man læste og søgte, til et sted, hvor man delte og deltog.

Folk begyndte at bruge nettet til at vise, hvem de er – ikke kun finde ud af, hvad andre mener. Vi gik fra passiv læsning til aktiv deltagelse.

Vigtige udviklinger i denne periode:

• 1994–1995: E-handel og portaler som Amazon og Yahoo opstår.
• 1998: Google lanceres og ændrer søgning for altid.
• 2000’erne: Bredbånd og Wi-Fi udbredes.
• 2004 og frem: Sociale medier ændrer internettets funktion og brug.

Internettet gik fra eksperiment til daglig nødvendighed på under 20 år. Den teknologiske udvikling og tilgængelighed banede vejen – men det var brugerne, der fyldte nettet med liv.

Det moderne internet: data, sociale medier og fremtidens net

I dag er internettet ikke bare noget, vi bruger – det er noget, vi lever i. Det præger vores sociale liv, arbejde, nyheder, underholdning og politiske samtaler. Men samtidig rejser det nye spørgsmål om dataetik, privatliv og teknologisk ansvar. Internettet er blevet globalt, konstant og allestedsnærværende – men også mere komplekst.

Sociale medier som infrastruktur

Platforme som Facebook, Instagram, TikTok og X (tidl. Twitter) fungerer nu som digitale torvepladser, hvor milliarder af mennesker udveksler tanker, billeder og oplevelser. De former vores identitet og verdensbillede, men også vores forbrug og politiske holdninger.

Fordelene er tydelige: hurtig adgang til netværk, information og underholdning. Men bagsiden er, at de samme platforme også filtrerer vores syn på verden gennem algoritmer og personlige data.

Data som valuta

I det moderne internet er data blevet en handelsvare. Hver gang vi klikker, søger, deler eller liker, efterlader vi digitale spor, som bliver analyseret, solgt og brugt til at påvirke vores adfærd – fx gennem målrettede annoncer eller anbefalinger.

Mange er ikke klar over, hvor meget data der opsamles, eller hvordan den bruges. Derfor fylder spørgsmål om databeskyttelse og digitalt medborgerskab mere og mere i den offentlige debat.

Smartphones og konstant forbindelse

Med fremkomsten af smartphones og mobilnetværk er internettet rykket fra skrivebordet til lommen. Vi er online døgnet rundt, og skellet mellem online og offline er blevet sløret. Det gør internettet mere til en infrastruktur end en tjeneste.

Det har ført til nye teknologier og tjenester:

• Cloud computing: Adgang til filer og programmer uanset enhed.
• Streaming: Musik, film og spil leveres direkte – uden fysisk medie.
• Internet of Things (IoT): Husholdningsapparater, biler og byer kobles op til nettet.

Fremtidens udfordringer og muligheder

Det moderne internet er ikke færdigt. Det udvikler sig konstant. Nogle af de vigtigste tendenser og spørgsmål fremadrettet er:

• AI og automatisering: Hvordan skal kunstig intelligens integreres i vores digitale liv?
• Digital dannelse: Kan vi lære at færdes sikkert og ansvarligt i en digital verden?
• Censur og ytringsfrihed: Hvem bestemmer, hvad der må siges og deles online?
• Klima og infrastruktur: Hvad koster det miljømæssigt at være konstant forbundet?

Vi står altså over for et internet, der både kan frigøre og begrænse. Et net, der giver adgang til alt – men også stiller krav om kritisk sans og digital bevidsthed.

Kort sagt:

• Internettet er i dag en grundlæggende del af vores liv og samfund.
• Sociale medier og data spiller en central rolle i, hvordan vi oplever og bruger nettet.
• Fremtiden kalder på refleksion: Hvordan skal internettet styres, og hvilken rolle vil det spille i vores liv fremover?

Internettet er ikke længere bare en teknologi – det er en kultur, en økonomi og en global platform. Hvordan vi vælger at bruge det, former vores fremtid.

Internettet begyndte som et forskningsprojekt, men har udviklet sig til en global infrastruktur, vi næsten ikke kan forestille os at leve uden. Gennem årtier har det forbundet universiteter, hjem og nu hele samfund. Fra ARPANET til TikTok er nettet gået fra at være noget, vi besøger, til noget, vi lever i. Og det stopper ikke her – for internettet er stadig i bevægelse, og hvordan det former vores fremtid, afhænger i høj grad af, hvordan vi vælger at bruge det.

Relevante videoer:

En kort, illustrativ og animeret dokumentar, der tager dig gennem internettets udvikling — fra time-sharing og ARPANET til det moderne net.

Et fængende overblik fra ARPANET’s spæde start i 1960’erne til det net, vi bruger i dag — med fokus på de store milepæle gennem tiden.